Dag 2 – Identifikation

Online kursus DK 1

Vi går direkte til sagens kerne. Erfaringen af adskilthed er vores realitet, fordi vi endnu ikke har genemskuet egoets natur. Ego (fra Latin) betyder bogstavelig talt ’jeg’.

Menneskets ånd er fra naturens side egoistisk. Fra vi er helt små, har vi travlt med at identificere os med et køn, med et navn, en familie, med det vi er gode til, med ting, med ideer. Hvis vi finder noget, som gør os glade, prøver vi at holde fast i det. Det bliver ’mit’ – min partner, min bil, min teori, min veltrænede krop. Selv de ting, vi ikke vil have, får en ’mit’-etiket: mine problemer, min sygdom, min for tykke krop, min overfølsomhed.

Denne ’mit’-etiket giver os en identitet, et jeg-billede. Jeg er en person med en flot krop, briljante ideer, en rig indre verden, men med et lorteliv. For min-mekanismen, egoet, vil altid have noget at forbedre. Den har aldrig nok i det, som er. Den vil, vil bedre, vil mere, vil noget andet eller vil ikke. Hvad den så end vil eller ikke vil, dens motivation til at ville er at holde identiteten i stand og styrke den. Og det gør egentlig ikke den store forskel, om det nu er en ’positiv’ eller ’negativ’ identitet, min-mekanismens mål er at styrke sig selv. Et over-jeg eller et under-jeg, via en succeshistorie eller en dramahistorie, et jeg er et jeg. Netop problemer kan give en god dosis jeg-hed, for problemer er i vide kredse et særdeles godt grundlag for opmærksomhed og dermed føde for jeget.

mijn-mechanisme

Når du fokuserer på jeget, er du også optaget af andre. En vigtig kilde for bekræftelse af identiteten er sammenligning med andre. Mine ideer er mere idealistiske, bedre, klogere end dine. Mine problemer er værre, sværere, mere sensationele end dine. Min-mekanismen gør alt for at holde jeg-billedet i stand, det jeg-billede hvormed vi udskiller os selv fra andre. Eller rettere sagt: hvormed vi adskiller os fra andre og dermed fra os Selv. Vi lever i adskilthed, dualitet. Alt det, du gør til dit eget, holder dig fanget i dualitet.

Lige så snart noget bliver ’mit’, knytter du dig til det og opstår der angst for at miste det. Angst for at miste gør at buen bliver spændt for at beholde og kontrolere det. Det gør dig urolig, krampagtig, alt andet end afslappet. Eller omvendt: det du gør til ’mit’, men ikke vil have, som en ubehagelig følelse eller en sygdom, kan få dig i konstant bevægelse for at komme af med det, men det lykkes aldrig, for du har gjort det til ’mit’.

Og lad os sige, at du har gjort en anden person til ’min’, en som måske kan gøre dig lykkelig, så vil du også gerne bestemme, hvad der sker med denne ’min’. Men vi kan aldrig kontrolere en anden. Prøver du alligevel, så bliver kærligheden skubbet til side og mister sin spontanitet.

Ironien i alt dette er, at når du har gennemskuet min-mekanismen, så findes den anden og dermed min-din-dualiteten i virkeligheden slet ikke længere. Det viser sig at være en illusion. Alt i denne realitet er forgængeligt. Alt hvad der er ’mit’ forgår før eller siden. Men det virkelige Jeg bliver ved med at eksistere. Det ’jeg’, som du har konstrueret ved hjælp af min-mekanismen, er ikke andet end en samling ideer, materialiserede og ikke-materialiserede.

Min-mekanismen gør også følelser til ’mine’. Hvis der kommer en følelse forbi, som for eksempel ligner tristhed, bliver den også til ’min’. Og denne ’min’ får en historie, en årsag og effekt. ”Det er fordi, der skete mig det og det dengang”. ”Den ubehagelige følelse må forsvinde, for den er ikke rar”. Du begynder at kæmpe mod noget, der slet ikke var blevet til et problem, hvis du ikke havde gjort det til ’mig’.

Mange mennesker kæmper med usikkerhed om det ’mig’, de har skabt i deres hovede. Hos den ene beror den usikkerhed på ikke at leve op til forventninger, hos den anden på det ydre eller noget helt andet. Tag en helt almindelig dag: dit hår sidder ikke, som du vil have det til, og det tøj, du valgte, får dig til at se lidt mere buttet ud, end du havde tænkt dig, men sådan er det nu engang. Du har ikke accepteret den buttethed, men du opholder dig en smule i den krop, du har. Du går gennem en butiksgade, og dér på den anden side af vejen er der en mand, som ser på dig med et let hævet øjenbryn. Sådan ser det i det mindste ud. Men din ’min-mekanisme’ går i gang med det samme: det blik handler om mig. Han synes, jeg ser latterlig ud. Du mærker en krampe af afvisning i maven. Du drejer ansigtet væk og ser en flot, slank kvinde gå forbi. Du begynder øjeblikkeligt at sammenligne. ’Mit’ med ’dit’ mekanismen er i fuld gang.
Du kan garanteret genkende en lignende situation fra dig selv. Afvisningen af dig selv gør dig ked af det. Logisk, for vi ved intuitivt, at vi er skabt til at stråle. Kernen af denne miserable spiral hen imod lidelse er det øjeblik, du klæbede ’mit’ på det, du så. Din krop, mandens blik og hende, der gik forbi, kom altsammen til at stå i forhold til ’mig’. For prøv lige at svare på dette spørgsmål: Er du din krop? Eller er du den, der bor i kroppen, bruger den og oplever gennem den?

Det handler om at gennemskue den identificerende mekanisme, som hele tiden arbejder på højtryk. Det betyder, at det allervigtigste på denne vej mod opvågnen er, at du udvikler årvågenhed, at du er opmærksom på egoets invasion. At du lægger mærke til alle de subtile tanker, følelser og erfaringer, som sætter ’min-mekanismen’ i gang. Der ligger din mulighed for frigørelse. Sindet forbliver. Det er en illusion, at det kan forsvinde. Så længe du går rundt i denne realitet, vil der være ego. Men når du bliver årvågen, vil du kunne gennemskue egoet lige så snart, det stikker hovedet frem og dermed kunne holde det på dets rette plads som din tjener i stedet for at lade det være herre over dig. ’Min-meknismen’ kan så falde til ro, og dermed kan du finde indre ro. Eller, for at bruge ord som vi ofte ser i østerlandske skrifter, så ’dør du’. De billeder og tanker, du har om dig selv, holder op med at bestå. En enorm befrielse!

 

Opgave:

Læg i dag mærke til hvad du identificerer dig med, hvad det er for noget du gør til ’dit’.

  • Det kan være en bemærkning, som nogen kommer med, og som du trækker til dig.
  • En situation som du føler dig ansvarlig for, selvom der aldrig er nogen, der har givet dig ansvaret for den.
  • Tanker som går igennem dit hovede og mener alt muligt om dig.
  • Ideer eller præstationer som giver dig et jeg-billede.

Er alt dette virkelig dit? Er du helt sikker på, at ’mig’-etiketten hører hjemme her? Eller er det bare noget, som kommer GENNEM dig?

Det, det handler om, er at du lærer at se, at intet i virkeligheden er ’dit’, førend du gør det til ’dit’. Bare lad denne indsigt chokere dig. Og bliv ved med at se, bliv ved med at følge ’min-mekanismen’. 

lovevera  MELD DIG TIL 

No comments yet.

Ask a question